I Spjald Jagtforening og Brejning Sogns Jagtforening bruger vi jagthornsblæsning ved alle lejligheder, der byder sig. I 1870 skete der meget med jagthornet. Den Tyske overjægermester Hertug Heinrich XI af Pless indførte jagtsignaler til at lede jagten med. I starten brugte han millitærsignaler, der siden har udviklet sig til de signaler, vi kender i dag. Det lille jagthorn Fürst Pless stammer fra den tid.

Jagthornsblæsning er en gammel tysk tradition, som danske jægere har taget til sig.
Trods trange vilkår før i tiden, hvor hornblæsningen næsten var gået over i historien, har det nu bidt sig så godt fast i danske jægeres bevisthed, at det er et fast indslag ved næsten enhver jagt i Danmark. 

Benyttelse af jagthornet 

Der startes sædvanligvis om morgenen med jagtvelkomst, Begrüssung eller Hallali, der varierer lidt fra egn til egn.
Dernæst afholdes morgenparolen, hvorefter der blæses opbrud til jagt.

Såterne

Ved hver såts begyndelse blæses der "jagt begynd", så alle kan høre at jagten sættes i gang. Hvis der er flere jagthornsblæsere tilstede, kan signalet "jagt begynd" også benyttes som et signal til dem, der styrer driverne, om at folk er på post, og drevet kan begynde. Såten afblæses ofte med signalet "samling" eller "jægerråb". Også det varierer fra egn til egn.

Før enhver frokost blæses naturligvis "frokostsignalet". Arme den stakkel der begynder, før der er blæst!!
Frokosten kan krydres med "snapsesignalet" - det er op til jagtherren.
Frokosten afbrydes ofte med et "opbrud til jagt".

Vildtparaden startes altid med signalet "Vildtparade". Derefter blæses for vildet i den rækkefølge, det placeres på paraden:
Det vil sige først sneppens død, så kronhjort, dåhjort, osv...
Jagtherren takker af for dagen, måske har jagtfiskalen også lidt at skulle have sagt!!
Til sidst afsluttes med "jagtforbi", hvor alle står med blottede hoveder og mindes dagen, der gik.

Der øves fra september og resten af vinteren en gang om ugen.

Sted: Brejninggård efterskole
Kontaktperson: Michael Jensen,  mobil 4115 0277